Hos Red Frog Toys er vi stolte af vores første produkt, Frosk. Fra konstruktionsløsningen til designet, ja selv emballagen. Vi er bevidste om, at vi står i gæld til den danske designarv. Men for at være helt ærlige, så startede det hele med en almindelig papkasse.

Under en familieferie i Panama, sad en af grundlæggerne sammen med sin kone, og betragtede deres små døtre lege med en stor papkasse. En leg pigerne brugte det meste af en eftermiddag og aften, totalt opslugt af. Papkassen var deres rum og gav dem friheden til at tage lige der hen, hvor deres fantasi bragte dem.

På et tidspunkt i løbet af aftenen, udtaltes en lidt tilfældig men ikke desto mindre inspirerende kommentar: "Den papkasse burde pakkes ind og sælges som et stykke legetøj". Og med dette, var ideen om Frosk født.

Men at gå fra et indledende koncept til et færdigdesignet produkt, som både fungerer og ser godt ud, er en lang rejse. Timer er blevet brugt på at udtænke og afprøve løsninger (hurra for 3-D printeren), eksperimentere med materialer, at finde den rigtige visuelle identitet og meget mere. Men vi kom i mål med et produkt vi er utrolige stolte af.

 

Undervejs i udviklingsprocessen, blev firmanavne diskuteret. At vi er en dansk virksomhed betød, at vi legede med navne der afsejlede denne identitet. Men i sidste ende, tog vi tilbage til Panama for inspiration. I den Caribiske region Bocas del Toro findes en gruppe af øer. I løbet af den inspirerende ferie i Panama, havde især én strand været et paradis. Et sted hvor børnene, ligesom med papkassen, havde oplevet den totale frihed af blot at være til stede i nuet. Stranden hed Red Frog Beach. For at fejre den frihed der findes i tilfældige papsasser og Caribiske strande, endte vi med firmanavnet Red Frog Toys. En virksomhed, dedikeret til øjeblikke af frihed og bare at være til.